Nyt menneske

Jeg ÆLSGER at strikke babytøj! For det første er det et forholdvis hurtigt arbejde, for det andet kan garnrester finde anvendelse og sidst men ikke mindst, er jeg meget fascineret af at der pludselig findes en ny verdensborger. Tænk, at noget så værdifuldt som et menneske kan opstå af næsten ingenting…..

Nu er det så min datters barndomsveninde, der venter barn hvilket jeg tidligere har omtalt på bloggen, da jeg også har hæklet en bamse til den lille dreng, som snart ser dagens lys. Garnet er en rest og inden jeg gik i gang var jeg ikke sikker på, om det blev en vest eller ligefrem en trøje. Heldigvis rakte garnet også til ærmer, der var 50 cm tilbage, da sidste maske var strikket og sidste søm var syet.

20160817_160000

Hver gang jeg afleverer et stykke strik, bliver jeg næsten skamfuld over modtagerens glæde, for i min verden er det ikke noget særligt – lidt garnrester og lidt fantasi. Jeg skynder mig at pointere, at fornøjelsen er helt på min side og det er sandt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *