Amigurumi

Der er grænser for, hvor meget tøj en nyfødt har brug for og eftersom mit barnebarn først kommer til verden i starten af juni, må jeg hellere holde bare LIDT igen med fabrikationerne. Der lurer også en lille tvivl, hvorvidt man, selv med nymodens udstyr, kan være 100% sikker på, at det er en dreng, selv om scannings eksperterne siger det. Jeg har derfor forfinet mine skills udi Amigurumi og det er voldsomt populært – ikke kun hos den vordende mor, men også hos dem i hendes omgangskreds, der også venter barn eller lige har fået. Således er det lille uro med farvestrålende fisk (fik moderen til barnet overbevist om, at det er en god idé), blevet givet væk. Opskrift på de små fisk findes her.

Min datter faldt for den lille abe, som jeg naturligvis har produceret til mit kommende barnebarn. Jeg har udstyret den med sikkerhedsøjne, men kan godt have mine tvivl, hvor sjov et lille barn vil synes, at den er i mørk og støvet lys blå. Opskrift her.

Sammenlignet med opskriftens billede, bliver det tydeligt, at det er svært at få egne hæklede dyr til at ligne dem fra opskriften 100%. Selv, hvis man hækler to dyr ud fra samme opskrift, vil der være forskel.

Dragerne har jeg efterhånden lavet en del af, da det var den første Amigurumi, jeg gav mig i kast med. En veninde overvurderede mine evner totalt og sendte mig en opskrift, som jeg – set i bakspejlet – nok lige skulle have ventet lidt med, til jeg havde mere erfaring. Resultatet blev såmænd meget godt, men jeg kæmpede med brodering af øjne, placering af vinger, næsebor, ører, horn, hale, ben og arme, til jeg nærmest var grædefærdig. Jeg havde heller ikke helt styr på at hækle rundt, så der blev grimme striber langs siden på de første par drager. Måske var det meget godt, at blive kastet ud i en svær model, for derfra blev alting lettere. Drageopskrift her.

Da mine egne børn var små, havde vi den mest fantastiske børnelæge. Han fik mig hurtigt overbevist om værdien af at have nogle faste ritualer i forbindelse med sengetid for de små. Lidt som med hunde – hvis man vænner en hund til, at den får en godbid, når den skal være alene hjemme, så opfatter den det ikke som noget ubehageligt, at man begynder at tage frakke på. Et af de faste ritualer for mine børn, helt fra spænd, indebar at jeg satte en spilledåse i gang, når jeg forlod rummet fordi de skulle sove. Vores spilledåse var pakket ind i en plysbeklædt gul and. Om de nu var ritualernes (incl. and) fortjeneste eller om de bare havde et godt sovehjerte, skal jeg ikke kunne sige, men mit barnebarn skal også have en spilledåse og jeg følte mig klar til amigurumi svendestykket, idét jeg har hæklet mange flere amigurumier end vist her. Jeg fandt opskriften med solen hos Mala Design. Oprindeligt er der ikke indtænkt nogen spilledåse, men der var masser af plads inden i solen og jeg hæklede en snor med en rød perle i, så spilledåsen kan trækkes op. Det var et udfordrende og langsommeligt stykke arbejde, men jeg er godt tilfreds med resultatet.

 

Det hænder at jeg lytter og lærer. Således så jeg en TV-udsendelse på et tidspunkt, hvor der blev fortalt, hvordan et perfekt baby legetøj skal se ud og være opbygget. Der skal være et ansigt, da en baby godt kan genkende det. For at fremme motorikken, skal der være nogle snore, som baby kan fingerere ved eller trække i. Det er ofte vanskeligt for de små babyfingre at få fat om tykke arme eller ben på mange godt udstoppede amigurumi’er, derfor har jeg lavet håndtag. Øjnene er naturligvis sikrede med modstykker på bagsiden og perlen inden i næsen er syet forsvarligt fast på selve hovedet, så den ikke er nem at bide af. Jeg har også lært, at gul og rød er de første farver en baby kan genkende (da det er advarselsfarver), så jeg håber at mit barnebarn bliver glad for sit legetøj, der i mindre grad er hæklet efter et skønhedsprincip og i højere grad målrettet anvendeligheden.

Old news

Da det engang for længe siden – i maj var det vist – pludselig blev sommer i Danmark, havde jeg lige lagt sidste hånd på en vinter sweater. Det var dårlig timing, så den blev lagt væk og glemt. I morges dukkede den uforvarende op af klædeskabets dyb og har dagen igennem hjulpet mig med at holde varmen.

2016-11-02-15-20-03
En kender har straks gennemskuet, at det drejer sig om Marianne Østergaards ART NEWS. I løbet af dagen er jeg også kommet i tanke om, at jeg fik strikkekittet som gave af en bekendt, som tak for hjælpen. Jeg har ikke været særlig stringent i forhold til brug af farverne og alt, undtagen “avisteksten” er broderet på. Jeg kunne ikke lige overskue intarsia strik med så mange små nøgler.

På den aktuelle strikkefront, står den stadig på bamser og futsko som skal sælges på den stand, som jeg har sammen med min mor på Stenvad Mosebrugs Julemarked den sidste weekend i november. De her to fyre indgår i skaren af 18 bamser, så jeg håber, at der er bred interesse for baby legetøj.

20161029_115140

Amigurimi feber

Det lyder som en ret farlig sygdom; amigurimi, men en kender vil vide, at det slet og ret handler om hæklede dyr. Jeg ved godt, at det er old news, at internettet bugner af opskrifter, men af uransagelige årsager, er jeg altså først hoppet med på bølgen nu. Indtil videre fremstiller jeg kun bamser, men der er både elefanter og haremisser i støbeskeen.

20160831_072643 (1)

Jeg har eksperimenter lidt med “købe” øjne i stedet for broderede, hvilket kan ses på bamsen til højre. Han er blevet døbt Marty Feltman og bliver den eneste af sin slags. De broderede virker bedre. Mest overrasket er jeg over, hvor forskelligt udtryk bamserne får, selv om de er strikket efter samme opskrift og i samme type bomuldsgarn.

Det er en rigtig udmærket måde at få brugt nogle garnrester på, da der går mindre end 25 gr. garn til en bamse. Formålet med produktionen er at lave nogle salgsvarer til et lokalt julemarked, hvor min mor og jeg plejer at deltage med en stand.